Jeg kan tydeligt huske da jeg i sin tid for første gang stod i et mørkekammer. Det er helt tilbage i folkeskolens 8. eller 9. klasse. I skæret fra det røde mørkekammerlys, lå det hvide fotopapir i bakken med fremkaldervæske. Langsomt tonede billedet frem på fotopapiret … ren magi i mine øjne og fra den dag har jeg til stadighed været fascineret og draget af hvad det er fotografiet kan. Det kan fremkalde følelser og igangsætte tankeprocesser. Efter min mening er fotografiet den korteste vej til kommunikation hvis det gøres rigtigt. Godt fotografi rammer os på følelserne og har så mange lag som ikke rigtigt kan nås på andre måder. Derfor bruger mange af os også rigtigt meget tid “på vores telefon” fordi de sociale medier er fyldt med visuelle input, noget vores hjerne elsker, fordi den ikke skal anstrenge sig med at afkode dette sprog. Derfor er den korteste vej imellem firma og kunde visuel kommunikation.
Den visuelle kommunikation kan underbygge og forstærke den historie du gerne vil fortælle og bliver det gjort rigtigt, differentiere din historie fra mængden. Jeg syntes at det er en spændende proces at rykke grænserne for dette og skubbe lidt til mine kunder og deres måde at kommunikere på. Dette behøver bestemt ikke at være voldsomt, men bare nok til at det er deres kampagne man husker.
Et helt konkret eksempel var, da jeg fik til opgave at lave en række fotos for firmaet MoveOn Partners, som er et flyttefirma, men meget mere end det. De tager sig nemlig af firmaflytninger som skal foregå hurtigt og præcist. Groft sagt pakke firmaet ned fredag og gøre det klar til medarbejderne på den nye adresse den følgende mandag. De har specialiseret sig i at gøre flytningerne så gnidningsløse som muligt for kunden. De går så langt, at de fotograferer den enkelte medarbejders skrivebord med mobiltelefon inden flytningen og bestræber sig på at tingene på skrivebordet er placeret de samme steder, når medarbejderen møder på arbejde igen mandag morgen. Groft set en flytning som medarbejderne næsten ikke opdager, bortset fra at de skal møde op på en ny adresse. Og hvordan kommunikerer man så lettest dette. Jeg udviklede en idè til en fotoserie med den tilhørende punchline “VI FLYTTER DINE MEDARBEJDERE - uden at de opdager det”, som jeg præsenterede for kunden. Det tog lidt tid for dem at forliges med ideen og i denne proces lavede jeg en færdig fotooptagelse til dem, så de bedre kunne forholde sig til den færdige billedkommunikation. Det viste sig at være en stærk måde at kommunikere, at de er et flyttefirma udover det sædvanlige og har været med til at skaffe dem store markedsandele.
Måske jeg kan hjælpe dig med at sælge din historie.
De fleste løber i dag rundt med et formidabelt kamera i lommen i form af deres mobiltelefon. Og rigtigt mange firmaer inddrager da også mobilen, når de skal have formidlet deres nyheder eller professionelle tiltag. Men hvis du i stedet inddrager en professionel fotograf til at formidle dit professionelle arbejde, så har dette flere fordele for dig.
Det sikrer dig et mere professionelt og ensartet look på din visuelle kommunikation fremadrettet og det gør at du din fortælling fremstår meget mere kompetent og seriøst.
Når jeg bliver hyret af en ny kunde, så er det første jeg gør at sætte mig ind i hvilke behov kunden har for visuel kommunikation. Hvad der skal fortælles og på hvilke platforme billedmaterialet skal bruges. En ting mange glemmer inden de starter med at lave billedmateriale, er at få et overblik over hvilke “kasser” billedmaterialet skal kunne passe til. Dette syntes jeg er en meget vigtig ting at få på plads inden man går i gang med produktionen. Det kan være at alle billeder skal kunne bruges både på hjemmeside, på SOME, på emballager, i nyhedsbreve m.v., platforme som alle stiller forskellige krav til det enkelte billede. Ud fra dette rådgiver og guider jeg kunden, inden vi går i gang, til hvilken form for billedmateriale jeg vil anbefale og hvordan dette visuelt kan udformes. Således at kunden får det bedst mulige billedmateriale og billedarkiv til netop deres historiefortælling og platforme.
God planlægning og dialog, er det bedste udgangspunkt for at producere det bedste materiale.
I den moderne verden, hvor visuelle indtryk spiller en afgørende rolle, har iscenesat fotografi bevist sig som en magtfuld kunstform inden for visuel branding. Det går ud over blot at tage et billede; det handler om at skabe en sammenhængende historie og styrke din brandidentitet.
Jeg har i mange år arbejdet med denne kommunikationsform for en lang række forskellige kunder. Det kræver lidt ekstra dialog og planlægning inden fotograferingen, men skaber billeder der styrker din virksomheds DNA og værdier og får den til at skille sig ud.
Iscenesat fotografi giver dig mulighed for at skabe unikke billeder, der ikke kun differentierer dig fra konkurrenter, men også gør dit brand genkendeligt.
Gennem det iscenesatte fotografi kan du skabe den ønskede stemning og identitet omkring dit brand. Det kan være luksuriøst, afslappet, eventyrligt eller professionelt - alt afhænger af de valg, du træffer i din iscenesættelse.
Det iscenesatte fotografi gør det muligt for dig at fremhæve din brandets personlighed på en visuel måde. Det kan være sjovt, seriøst, legende eller innovativt - du bestemmer, hvordan dit brand skal fremstå, således at det visuelt skaber en stærk følelsesmæssig forbindelse, der gør dit brand uforglemmeligt.
Som fotograf har jeg altid søgt efter nye måder at udtrykke mig på og brugen af AI har åbnet døre til et helt nyt kreativt univers. Mødet mellem menneskelig kreativitet og AI-algoritmer har skabt en dynamik, der udfordrer vores traditionelle opfattelse af kunstnerisk skabelse. Ved at træne AI-modeller på store mængder billeddata kan vi nu lade algoritmerne analysere mønstre, stilarter og kompositioner, der er blevet brugt i århundreder af kunstnere. Dette betyder dog ikke, at AI erstatter fotografen; det forvandler fotografen til en dirigent, der styrer den skabende proces ved at give algoritmerne retning. En af de mest fascinerende aspekter ved at bruge AI til at skabe fotos er evnen til at se verden gennem en helt ny optik. AI kan analysere og kombinere forskellige stilarter, farvepaletter og kompositioner på måder, som vores menneskelige sanser måske aldrig ville have opdaget. Dette skaber en unik fusion af det velkendte og det nye, der inviterer betragteren til at tænke dybere over, hvordan vi opfatter verden omkring os.
AI i fotografi åbner døren til en utrolig mængde eksperimentering. Fotografer kan nu udforske forskellige stilarter, tidsperioder og kunstneriske bevægelser med lethed ved at lade AI-modeller generere billeder, der henter inspiration fra disse kilder. Dette gør det muligt for os at skubbe grænserne for vores kreativitet og skabe værker, der er både en hyldest til fortiden og en springbræt ind i fremtiden.
Billede : Claus Peuckert / AI
Firmaportrættet er dit ansigt udadtil og bør ikke undervurderes.
I en verden, hvor førsteindtryk og visuel kommunikation spiller en afgørende rolle, er firmaportrætter ikke blot billeder; de er nøglen til at fremvise din og dit firmas identitet og til at skabe tillid og etablere et autentisk forhold til dine kunder. Uanset om du er en enkelt selvstændig erhvervsdrivende eller er en etableret virksomhed med flere medarbejdere.
Professionelle portrætter sender et klart signal om, at du tager dit arbejde seriøst. De giver et indtryk af professionalisme og tillid til, at du er en troværdig samarbejdspartner eller leverandør.
At se ansigter bag en virksomhed giver en følelse af menneskelig forbindelse. Det hjælper med at nedbryde barrierer og skaber en mere personlig oplevelse for dine kunder. Ansigtet bliver en måde, hvorpå folk kan relatere og føle sig tættere på virksomheden.
I en konkurrencesituation kan personlige portrætter differentiere dig fra dine konkurrenter. De giver dig mulighed for at vise din unikke personlighed, fortælle din unikke historie og hvad du bringer til bordet, som andre ikke kan.
1